Endelig sammen

Der var stor glæde, da gamle venner og familier blev genforenet, men der var også sorg. Man kunne risikere, at flygtede østtyskere, man havde glædet sig til at se, ikke var der. De var enten blevet fanget eller slået ihjel, på trods af at man måske havde modtaget et brev fra ”dem”. Selvom der havde været mangel på forsyninger i DDR, stillede østberlinerne sig pænt i kø i butikkerne i Vestberlin. De samlede små ”ligegyldige” ting sammen, som brochurer, da det ikke var noget de havde i DDR. Da de var færdige og trætte, gik de tilbage til deres hjem i DDR. Dagene efter var det stadig ikke til at forstå, at muren faktisk var faldet, så mange østtyskere måtte nive sig armen. Mange tidligere østtyskere, som var flygtet til Vesten, vendte tilbage til DDR for at se deres gamle hjemegn. Det blev til en deprimerende oplevelse, da de gader, de havde boet på, og de huse, de havde boet i, var fuldstændig forældede. Der voksede ukrudt ud gennem sprækkerne i væggene, malingen var skallet af, og flere trapper og lignende var brudt sammen.

Mange oplysninger fra DDR-styret blev offentliggjort efter murens fald. Mange østtyske kommunister måtte åbne øjnene og anerkende, at de var blevet holdt for nar af systemet. Der var mange ting, de havde lukket øjnene for, som drabene og skyderiet ved muren. På det tidspunkt havde de ment, at muren var en nødvendighed for at opretholde systemet, idet systemet var det vigtigste for dem. Alle østtyskere havde vidst besked om propagandaen, men da oplysninger kom frem, om hvor korrupte lederne havde været, og hvor stor kontrollen havde været, følte de sig ydmygede og flove over at være kommunister. I 1991 blev der vedtaget en lov om, at alle kunne få adgang til de oplysninger, som Stasi havde indsamlet om dem. Mange fandt ud af, at deres tætteste havde sladret om dem til Stasi. Det var både godt og ondt, at arkiverne blev offentligt tilgængelige. Det var selvfølgelig nødvendigt, at man ikke bevarede flere hemmeligheder fra Stasi-tiden, og derfor var det godt at få det frem. Det dårlige var følgerne, som at mange ægtefolk blev skilt, og familier blev splittet. 

Kilder:

Michael Klos, DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte socialisme? Frydenlund 2006. kap: kap.6

Pia Bjørnkjær, Tysklands genforening 1989-1999 kap 3 og 4

Klip: genforingen (Tagesschau 10. nov. 1989) 
http://www.youtube.com/watch?v=EQpeNuZK-Mc 
Døygaard, Heino: Berlin 1989-90 Fra fængsel til frihed. Gyldendal, 1992

Billede lånt af:

http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/28969/%3D492066.501.jpg%3Fsize%3Dwebview

Overvågning

Østberlin var fuldstændig statsstyret, eftersom al information, indbyggerne i DDR kunne modtage, var styret af staten. Østtyskerne kunne altså kun høre bestemte radiokanaler, og i aviserne var der kun skrevet det, som lederen gerne ville have. Hele DDR var gennemsyret af censur, og der var ingen ytringsfrihed, så hvis man sagde noget, der gik imod styret, blev man fængslet. Det hemmelige politi, Stasi var dem, der primært overvågede samtlige borgere i DDR. Stasi var SED´s (det kommunistiske parti) hemmelige sikkerheds- og efterretningstjeneste. Stasi var til for at beskytte SED, ikke østtyskerne. Stasis slogan var partiets "skjold og sværd", altså med andre ord, blev den østtyske socialisme beskyttet ved hjælp af overvågning. Stasi havde en masse folk, der var ’uofficielle medarbejdere’, derved en slags hemmelige agenter, idet de havde pligt til at underrette, hvad deres koner, søskende eller naboer sagde og gjorde, hvis det udgjorde en mulig trussel for styret/Stasi. I DDR var det derfor en hverdagsting at føle sig overvåget.

I 1970’erne voksede Stasi. De havde ca.100.000 fuldtidsansatte og over 200.000 informationer om person i DDR, derved var der informationer om mindst hver tredje østtysker. Stasi blev nedlagt i december 1989, og godt et års tid efter blev alle deres bygninger og materialer konfiskeret.

I Vesttyskland oplevede man også overvågning op i gennem 70’erne og begyndelsen af 80’erne, men det var af andre årsager. Der var en terrorgruppe RAF, som var imod kapitalistiske og imperialistiske styresystemer. De blev understøttet af Stasi i DDR og havde også mange sympatisører i vest. De slog mange mennesker ihjel, så set med en Vesttyskers øjne, var det netop, fordi man gjorde noget ulovligt, at der var overvågning. Dermed ikke ment, som om de var tilhængere af det.

Kilder: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DDRs_historie/Stasi

http://www.berlin-guide.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=3&Itemid=7

Gelb, Norman: Berlinmurens, Kennedy Khrusjtjov og et oprør i hjertet af Europa. Gyldendal, 1988.

DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 3 og 4

Billede lånt af:

http://www.socialister.dk/socrevy/img/03stasi2.jpg

Flugt fra DDR

Selvom man kalder den Berlinmur'en', bestod den faktisk af to mure. Imellem dem var et ingenmandsland med miner, pigtråd og andet, som skulle gøre det umuligt at flygte. Alligevel tog mange chancen. I årene med Berlinmuren forsøgte tusinder af mennesker at flygte til Vesttyskland af forskellige årsager. Grænsen var blevet afspærret på en enkelt nat, så mange havde familie på den anden side. Dette var en af grundene til de tidlige flugtforsøg, men senere fik grunde som fattigdom, overvågning og antikommunisme haft stor drivkraft. Flere af disse folk døde i forsøget, da muren blev bevogtet og overvåget af soldater i døgndrift. De første år skød man flere af dem, der forsøgte at flygte. Sovjetunionen ønskede dog samtidig at opretholde sin propaganda om et lykkelig samfund, så dette blev afskaffet hen ad vejen. Alligevel blev murens sidste offer skudt i 1989, samme år som muren faldt.

Floderne Spree og Elben, som løber gennem Berlin, udgjorde nogle steder en del af ingenmandslandet, og her forsøgte flere også at flygte ved at svømme over. Vagterne sejlede dog op og ned af floderne for at holde øje med flugtforsøg.

I følgene videoklip filmede en turist fire østtyskere, der flygtede over Elben i 1988. Det ses tydeligt, hvor provokerende tæt på grænsevagternes båd var. Da der var flere tilskuere, heriblandt turister, som filmede dette, kunne grænsevagterne derfor ikke gøre andet end at true.

  

Kilder:

http://www.sa.dk/content/dk/undervisning_og_temaer/webudstillinger/nyt_i_arkivet/pa_flugt_fra_ddr_under_den_kolde_krig

http://www.altomhistorie.dk/q-a/hvor-mange-blev-draebt-ved-berlinmuren/

http://www.youtube.com/watch?v=K3qbbV-jhkk

Billede lånt fra:

http://www.lynghojskolen.dk/Faelles/aviser/avis8/berlin%20muren.jpg 

Formål

Formål

Vi har valgt 'Berlinmurens fald' i 1989 som det afgørende øjeblik. Til at beskrive dette øjeblik har vi valgt at oprette en Facebook-side og en blog.

-          Målgruppe

   Vores målgruppe med dette projekt er 1.g’ere, som allerede kender til den kolde krig. Derfor har vi valgt at beskrive datidens øjeblik med moderne kommunikationsmidler, da unge er vant til at bruge sociale medier. 

-          Facebook

   Formålet med Facebook-siden er at skabe et personligt perspektiv på optakten til øjeblikket. Vi har skabt to fiktive unge tyskere, som lever på hver sin side af Berlinmuren. Derved kan man se begivenheden med deres øjne. Vi har bevidst valgt, at det skal være unge mennesker, da vores målgruppe vil relatere bedre til dem.

-          Blogindlæggene

   Vi har naturligvis underbygget vores fiktive statusser med kilder og historiske grundbøger, da vi ønsker, at formålet er, at det bliver brugt som undervisningsmateriale. Derfor har vi oprettet bloggen, som der linkes til ved hver status, hvor den historiske baggrund forklares. Dato på Facebook-statusser og blogindlæg har ikke været mulige at ændre. 

-          Censur

   Vi har ikke kunnet tage højde for den censur, som østtyskerne var pålagt i tiden med Stasi. Desuden var internettet naturligvis ikke tilgængeligt dengang, hvilket også gør, at vores ’tyskere’ har andre muligheder, end man reelt havde.

-          Afgørende øjeblik

   Vi beskriver optakten til Berlinmurens fald, eftersom den forklarer, hvorfor det er, at dette øjeblik er så vigtigt. Det skete nemlig på et (afgørende) øjeblik på trods af optakten og eftertiden. Vi mener, at Berlinmurens fald har formet hele det Europa, vi kender i dag, da det har genforenet øst og vest. Vi vil gerne forklare hvordan og hvorfor.

Det afgørende øjeblik

Den 7. november år 1989 klokken 23:32 er øjeblikket, som ændrede hele Europa. Her blev grænsen mellem Øst- og Vesttyskland åbnet.

Efter pressemeddelelsen strømmede folk ud af deres boliger og ned til nærmeste grænseovergang. Her havde grænsevagterne dog ikke fået fejlmeddelelsen, så de holdt folk tilbage. Efter nogle timer var der dog så mange folk, som ville igennem, at en grænsevagt ved Bornholmer Strasse åbnede. Folk strømmede ind i Vestberlin, og de andre grænseovergange blev også åbnet.  

Brandenburger Tor, som er en gammel byport, havde stået som symbol på adskillelsen mellem Øst- og Vestberlin, da den var afspærret af muren. Da folk også strømmede igennem her, var byen for alvor samlet. Der var folkefest i gaderne, hvor værtshusene havde gratis udskænkninger, butikkerne var åbnem, og busserne drønede rundt uden køreplan. Byen var fyldt med en euforisk stemning, og samtlige tv-stationer i verden transmitterede denne begivenhed.

I de danske medier kunne man blandt andet læse Politikens korrespondent Niels Tobiesen, som beskrev natten. Der var så mange ved grænseovergangene, at rejsepapirer ikke blev set eller stemplet. Folk fik i stedet lov til frit at vandre ind i Vestberlin, hvor de modtog 100 D-mark i velkomstgave. Disse penge blev dog hurtigt tjent ind igen, idet østberlinerne købte spændende vesttyske varer, som jeans og bananer, som var fra udlandet, og derfor ikke tilgængelige i DDR.  

En britisk journalist ved navn Timothy Garton Ash beskrev dog, at flere østtyske familier ikke deltog i den kæmpe gadefest med glædestårer og omfavnelser. I stedet kiggede de sig nysgerrigt omkring og købte enkeltd småting – for herefter at vende hjem til Østberlin igen.

Denne nat mellem d. 9. og 10. november 1989 begyndte nogle folk at slå stykker af muren. Denne begivenhed omtales som ’Berlinmurens fald’, men muren brydes ned og fjernes senere. Mere konkret var murens fald åbningen af grænsen, og derved mistede muren sin funktion. Men landene var endnu ikke genforenet, og der var stadig vesttyskere og østtyskere.

Slutningen på den kolde krig var en lang proces. Idet Berlinmuren havde været det visuelle symbol på perioden, og den mistede sin funktion, blev hele spændingen forløst. Da folket brød igennem, var grænsen mellem øst og vest ikke længere forbudt, og derved var Europa ikke længere opdelt. Sovjetunionen eksisterede stadig, og Tyskland var stadig delt i to, men alligevel var denne begivenhed ikke til at komme udenom. Gorbatjov blev leder af Sovjetunionen i 1985 og begyndte på rolige reformer, som senere fik altafgørende betydning for DDR. Tyskland blev genforenet i 1990, og Sovjetunionen brød sammen året efter. Men disse begivenheder drejede sig alle om ét øjeblik: Berlinmuren var ikke længere en grænse, folk kunne gå igennem. Den kolde krig mistede sin betydning samme nat, som millioner af tyskere fejrede deres gensyn.  

Derfor må Berlinmurens fald være et afgørende øjeblik.

Kilder:

http://nyestetid.systime.dk/2-koldkrig-til-murens-fald.html

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Berlin/Brandenburger_Tor

http://www.youtube.com/watch?v=snsdDb7KDkg

Billede lånt fra:

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/E0A661DD-FFDB-4DEE-8C60-F4893844FCAB/1582640/7076881778c14e13a91e259096270cbc_20091104113232A.jpg

Schabowski's pressemeddelse

Årsagen til murens fald var det stærke pres fra den østtyske befolkning om at indføre rejsefrihed. Der skulle derfor afholdes en pressekonference d. 9. november 1989, hvor den nye erklæring omkring de nye rejselove skulle læses op, og det blev sendt direkte på østtysk tv. Günter Schabowski, som var østtysk journalist, politiker og chefredaktør for SED’s politbureau, skulle læse erklæringen op.
En journalist spurgte om, hvornår reglerne ville træde i kraft, og Schabowski svarede ”ab sofort” (med det samme), selvom reglerne først skulle træde i kraft næste dag. Befolkningen i Østberlin skyndte sig at samle deres pas og rejsepapirer, før de drog afsted til grænseovergangene. Samtidig meddelte flere vesttyske radio- og fjernsynsstationer, at muren var åben. Østtyskerne samlede sig i tusindvis ved grænseovergangene. Der var kæmpe forvirring, da grænsevagterne ikke havde fået noget at vide omkring, at muren var åben, da det jo ikke var meningen. 

Kilder:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DDRs_historie/G%C3%BCnter_Schabowski

http://www.youtube.com/watch?v=TQiriTompdY

Billede lånt af:

http://polpix.sueddeutsche.com/bild/1.140438.1358170898/640x360/tvdoku-schabowskis-stammeln.jpg

Østblokken i opløsning

I begyndelsen af 1960’erne var den sovjetiske leder Nikita Krustjov sikker på, at socialismen ville begrave kapitalismen. Han var overbevist om, at Østblokkens statskontrollerede planøkonomi ville overvinde Vestens liberalisme. Krustjov døde i 1971 og blev efterfulgt af Leonid Bresjnev. Han var den sidste fra Stalins inderkreds fra 2. verdenskrig, og han døde i starten af 80’erne. Krustjovs og Bresjnevs drømme om at knuse kapitalismen bristede med Bresjnev død. Han blev efterfulgt af et par andre ledere i kortere tidsperioder indtil 1985, hvor Mikhael Gorbatjov kom til magten og ville reformere kommunismen. Han ville gøre kommunismen effektiv ud fra to principper om glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). Glasnost gik ud på, at oplysninger, om hvad skete skete i den private og statslige sektor, skulle være offentligt tilgængeligt. Gorbatjov blev betragtet som en stor del af offentligheden, men offentligheden var stadig i et hvis omfang under kontrollerede forhold. Østblokken fik derfor en form for kontrolleret åbenhed. Perestrojka gik basalt ud på at ændre partiets og statens ledelsesprincipper omkring demokrati. Det blev gjort ved at fremme den samfundsøkonomiske udvikling gennem fornyelse af teknologien og bedre arbejdsdisciplin. Formålet var overordnet at afskaffe de centralistiske principper for økonomien og produktionen. Det var en overvejet proces, at perestrojka og glasnost skulle komme samtidig, for med øget åbenhed og mindre kontrol håbede Gorbatjov at kunne ændre i samfundsøkonomien med den sovjetiske befolknings opbakning.

I hele østblokken tog indbyggerne den nye åbenhed og frihed til sig. Det startede i 1989, hvor Ungarn åbnede grænserne til Østrig, som var en del af Vestblokken. Østtyskere rejste derfor til Ungarn for at komme til Vesttyskland gennem Østrig. Derved blev det nemmere for en østtysker at flygte over til Vesttyskland. Der var i perioden maj til november 1989 mellem 30.000 til 50.000 flygtninge pr. måned, der valgte vejen igennem Ungarn.

Kilder: 

Gelb, Norman: Berlinmurens, Kennedy Khrusjtjov og et oprør i hjertet af Europa. Gyldendal, 1988

DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 1 til 5

Pia Bjørnkjær, Tysklands genforening 1989-1999 kap kap. 2

Billede lånt af:
http://www.altomhistorie.dk/wordpress/wp-content/uploads/2010/05/gorbatjov.jpg