Endelig sammen

Der var stor glæde, da gamle venner og familier blev genforenet, men der var også sorg. Man kunne risikere, at flygtede østtyskere, man havde glædet sig til at se, ikke var der. De var enten blevet fanget eller slået ihjel, på trods af at man måske havde modtaget et brev fra ”dem”. Selvom der havde været mangel på forsyninger i DDR, stillede østberlinerne sig pænt i kø i butikkerne i Vestberlin. De samlede små ”ligegyldige” ting sammen, som brochurer, da det ikke var noget de havde i DDR. Da de var færdige og trætte, gik de tilbage til deres hjem i DDR. Dagene efter var det stadig ikke til at forstå, at muren faktisk var faldet, så mange østtyskere måtte nive sig armen. Mange tidligere østtyskere, som var flygtet til Vesten, vendte tilbage til DDR for at se deres gamle hjemegn. Det blev til en deprimerende oplevelse, da de gader, de havde boet på, og de huse, de havde boet i, var fuldstændig forældede. Der voksede ukrudt ud gennem sprækkerne i væggene, malingen var skallet af, og flere trapper og lignende var brudt sammen.

Mange oplysninger fra DDR-styret blev offentliggjort efter murens fald. Mange østtyske kommunister måtte åbne øjnene og anerkende, at de var blevet holdt for nar af systemet. Der var mange ting, de havde lukket øjnene for, som drabene og skyderiet ved muren. På det tidspunkt havde de ment, at muren var en nødvendighed for at opretholde systemet, idet systemet var det vigtigste for dem. Alle østtyskere havde vidst besked om propagandaen, men da oplysninger kom frem, om hvor korrupte lederne havde været, og hvor stor kontrollen havde været, følte de sig ydmygede og flove over at være kommunister. I 1991 blev der vedtaget en lov om, at alle kunne få adgang til de oplysninger, som Stasi havde indsamlet om dem. Mange fandt ud af, at deres tætteste havde sladret om dem til Stasi. Det var både godt og ondt, at arkiverne blev offentligt tilgængelige. Det var selvfølgelig nødvendigt, at man ikke bevarede flere hemmeligheder fra Stasi-tiden, og derfor var det godt at få det frem. Det dårlige var følgerne, som at mange ægtefolk blev skilt, og familier blev splittet. 

Kilder:

Michael Klos, DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte socialisme? Frydenlund 2006. kap: kap.6

Pia Bjørnkjær, Tysklands genforening 1989-1999 kap 3 og 4

Klip: genforingen (Tagesschau 10. nov. 1989) 
http://www.youtube.com/watch?v=EQpeNuZK-Mc 
Døygaard, Heino: Berlin 1989-90 Fra fængsel til frihed. Gyldendal, 1992

Billede lånt af:

http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/28969/%3D492066.501.jpg%3Fsize%3Dwebview

Overvågning

Østberlin var fuldstændig statsstyret, eftersom al information, indbyggerne i DDR kunne modtage, var styret af staten. Østtyskerne kunne altså kun høre bestemte radiokanaler, og i aviserne var der kun skrevet det, som lederen gerne ville have. Hele DDR var gennemsyret af censur, og der var ingen ytringsfrihed, så hvis man sagde noget, der gik imod styret, blev man fængslet. Det hemmelige politi, Stasi var dem, der primært overvågede samtlige borgere i DDR. Stasi var SED´s (det kommunistiske parti) hemmelige sikkerheds- og efterretningstjeneste. Stasi var til for at beskytte SED, ikke østtyskerne. Stasis slogan var partiets "skjold og sværd", altså med andre ord, blev den østtyske socialisme beskyttet ved hjælp af overvågning. Stasi havde en masse folk, der var ’uofficielle medarbejdere’, derved en slags hemmelige agenter, idet de havde pligt til at underrette, hvad deres koner, søskende eller naboer sagde og gjorde, hvis det udgjorde en mulig trussel for styret/Stasi. I DDR var det derfor en hverdagsting at føle sig overvåget.

I 1970’erne voksede Stasi. De havde ca.100.000 fuldtidsansatte og over 200.000 informationer om person i DDR, derved var der informationer om mindst hver tredje østtysker. Stasi blev nedlagt i december 1989, og godt et års tid efter blev alle deres bygninger og materialer konfiskeret.

I Vesttyskland oplevede man også overvågning op i gennem 70’erne og begyndelsen af 80’erne, men det var af andre årsager. Der var en terrorgruppe RAF, som var imod kapitalistiske og imperialistiske styresystemer. De blev understøttet af Stasi i DDR og havde også mange sympatisører i vest. De slog mange mennesker ihjel, så set med en Vesttyskers øjne, var det netop, fordi man gjorde noget ulovligt, at der var overvågning. Dermed ikke ment, som om de var tilhængere af det.

Kilder: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DDRs_historie/Stasi

http://www.berlin-guide.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=3&Itemid=7

Gelb, Norman: Berlinmurens, Kennedy Khrusjtjov og et oprør i hjertet af Europa. Gyldendal, 1988.

DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 3 og 4

Billede lånt af:

http://www.socialister.dk/socrevy/img/03stasi2.jpg

Flugt fra DDR

Selvom man kalder den Berlinmur'en', bestod den faktisk af to mure. Imellem dem var et ingenmandsland med miner, pigtråd og andet, som skulle gøre det umuligt at flygte. Alligevel tog mange chancen. I årene med Berlinmuren forsøgte tusinder af mennesker at flygte til Vesttyskland af forskellige årsager. Grænsen var blevet afspærret på en enkelt nat, så mange havde familie på den anden side. Dette var en af grundene til de tidlige flugtforsøg, men senere fik grunde som fattigdom, overvågning og antikommunisme haft stor drivkraft. Flere af disse folk døde i forsøget, da muren blev bevogtet og overvåget af soldater i døgndrift. De første år skød man flere af dem, der forsøgte at flygte. Sovjetunionen ønskede dog samtidig at opretholde sin propaganda om et lykkelig samfund, så dette blev afskaffet hen ad vejen. Alligevel blev murens sidste offer skudt i 1989, samme år som muren faldt.

Floderne Spree og Elben, som løber gennem Berlin, udgjorde nogle steder en del af ingenmandslandet, og her forsøgte flere også at flygte ved at svømme over. Vagterne sejlede dog op og ned af floderne for at holde øje med flugtforsøg.

I følgene videoklip filmede en turist fire østtyskere, der flygtede over Elben i 1988. Det ses tydeligt, hvor provokerende tæt på grænsevagternes båd var. Da der var flere tilskuere, heriblandt turister, som filmede dette, kunne grænsevagterne derfor ikke gøre andet end at true.

  

Kilder:

http://www.sa.dk/content/dk/undervisning_og_temaer/webudstillinger/nyt_i_arkivet/pa_flugt_fra_ddr_under_den_kolde_krig

http://www.altomhistorie.dk/q-a/hvor-mange-blev-draebt-ved-berlinmuren/

http://www.youtube.com/watch?v=K3qbbV-jhkk

Billede lånt fra:

http://www.lynghojskolen.dk/Faelles/aviser/avis8/berlin%20muren.jpg 

Formål

Formål

Vi har valgt 'Berlinmurens fald' i 1989 som det afgørende øjeblik. Til at beskrive dette øjeblik har vi valgt at oprette en Facebook-side og en blog.

-          Målgruppe

   Vores målgruppe med dette projekt er 1.g’ere, som allerede kender til den kolde krig. Derfor har vi valgt at beskrive datidens øjeblik med moderne kommunikationsmidler, da unge er vant til at bruge sociale medier. 

-          Facebook

   Formålet med Facebook-siden er at skabe et personligt perspektiv på optakten til øjeblikket. Vi har skabt to fiktive unge tyskere, som lever på hver sin side af Berlinmuren. Derved kan man se begivenheden med deres øjne. Vi har bevidst valgt, at det skal være unge mennesker, da vores målgruppe vil relatere bedre til dem.

-          Blogindlæggene

   Vi har naturligvis underbygget vores fiktive statusser med kilder og historiske grundbøger, da vi ønsker, at formålet er, at det bliver brugt som undervisningsmateriale. Derfor har vi oprettet bloggen, som der linkes til ved hver status, hvor den historiske baggrund forklares. Dato på Facebook-statusser og blogindlæg har ikke været mulige at ændre. 

-          Censur

   Vi har ikke kunnet tage højde for den censur, som østtyskerne var pålagt i tiden med Stasi. Desuden var internettet naturligvis ikke tilgængeligt dengang, hvilket også gør, at vores ’tyskere’ har andre muligheder, end man reelt havde.

-          Afgørende øjeblik

   Vi beskriver optakten til Berlinmurens fald, eftersom den forklarer, hvorfor det er, at dette øjeblik er så vigtigt. Det skete nemlig på et (afgørende) øjeblik på trods af optakten og eftertiden. Vi mener, at Berlinmurens fald har formet hele det Europa, vi kender i dag, da det har genforenet øst og vest. Vi vil gerne forklare hvordan og hvorfor.

Det afgørende øjeblik

Den 7. november år 1989 klokken 23:32 er øjeblikket, som ændrede hele Europa. Her blev grænsen mellem Øst- og Vesttyskland åbnet.

Efter pressemeddelelsen strømmede folk ud af deres boliger og ned til nærmeste grænseovergang. Her havde grænsevagterne dog ikke fået fejlmeddelelsen, så de holdt folk tilbage. Efter nogle timer var der dog så mange folk, som ville igennem, at en grænsevagt ved Bornholmer Strasse åbnede. Folk strømmede ind i Vestberlin, og de andre grænseovergange blev også åbnet.  

Brandenburger Tor, som er en gammel byport, havde stået som symbol på adskillelsen mellem Øst- og Vestberlin, da den var afspærret af muren. Da folk også strømmede igennem her, var byen for alvor samlet. Der var folkefest i gaderne, hvor værtshusene havde gratis udskænkninger, butikkerne var åbnem, og busserne drønede rundt uden køreplan. Byen var fyldt med en euforisk stemning, og samtlige tv-stationer i verden transmitterede denne begivenhed.

I de danske medier kunne man blandt andet læse Politikens korrespondent Niels Tobiesen, som beskrev natten. Der var så mange ved grænseovergangene, at rejsepapirer ikke blev set eller stemplet. Folk fik i stedet lov til frit at vandre ind i Vestberlin, hvor de modtog 100 D-mark i velkomstgave. Disse penge blev dog hurtigt tjent ind igen, idet østberlinerne købte spændende vesttyske varer, som jeans og bananer, som var fra udlandet, og derfor ikke tilgængelige i DDR.  

En britisk journalist ved navn Timothy Garton Ash beskrev dog, at flere østtyske familier ikke deltog i den kæmpe gadefest med glædestårer og omfavnelser. I stedet kiggede de sig nysgerrigt omkring og købte enkeltd småting – for herefter at vende hjem til Østberlin igen.

Denne nat mellem d. 9. og 10. november 1989 begyndte nogle folk at slå stykker af muren. Denne begivenhed omtales som ’Berlinmurens fald’, men muren brydes ned og fjernes senere. Mere konkret var murens fald åbningen af grænsen, og derved mistede muren sin funktion. Men landene var endnu ikke genforenet, og der var stadig vesttyskere og østtyskere.

Slutningen på den kolde krig var en lang proces. Idet Berlinmuren havde været det visuelle symbol på perioden, og den mistede sin funktion, blev hele spændingen forløst. Da folket brød igennem, var grænsen mellem øst og vest ikke længere forbudt, og derved var Europa ikke længere opdelt. Sovjetunionen eksisterede stadig, og Tyskland var stadig delt i to, men alligevel var denne begivenhed ikke til at komme udenom. Gorbatjov blev leder af Sovjetunionen i 1985 og begyndte på rolige reformer, som senere fik altafgørende betydning for DDR. Tyskland blev genforenet i 1990, og Sovjetunionen brød sammen året efter. Men disse begivenheder drejede sig alle om ét øjeblik: Berlinmuren var ikke længere en grænse, folk kunne gå igennem. Den kolde krig mistede sin betydning samme nat, som millioner af tyskere fejrede deres gensyn.  

Derfor må Berlinmurens fald være et afgørende øjeblik.

Kilder:

http://nyestetid.systime.dk/2-koldkrig-til-murens-fald.html

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Berlin/Brandenburger_Tor

http://www.youtube.com/watch?v=snsdDb7KDkg

Billede lånt fra:

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/E0A661DD-FFDB-4DEE-8C60-F4893844FCAB/1582640/7076881778c14e13a91e259096270cbc_20091104113232A.jpg

Schabowski's pressemeddelse

Årsagen til murens fald var det stærke pres fra den østtyske befolkning om at indføre rejsefrihed. Der skulle derfor afholdes en pressekonference d. 9. november 1989, hvor den nye erklæring omkring de nye rejselove skulle læses op, og det blev sendt direkte på østtysk tv. Günter Schabowski, som var østtysk journalist, politiker og chefredaktør for SED’s politbureau, skulle læse erklæringen op.
En journalist spurgte om, hvornår reglerne ville træde i kraft, og Schabowski svarede ”ab sofort” (med det samme), selvom reglerne først skulle træde i kraft næste dag. Befolkningen i Østberlin skyndte sig at samle deres pas og rejsepapirer, før de drog afsted til grænseovergangene. Samtidig meddelte flere vesttyske radio- og fjernsynsstationer, at muren var åben. Østtyskerne samlede sig i tusindvis ved grænseovergangene. Der var kæmpe forvirring, da grænsevagterne ikke havde fået noget at vide omkring, at muren var åben, da det jo ikke var meningen. 

Kilder:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DDRs_historie/G%C3%BCnter_Schabowski

http://www.youtube.com/watch?v=TQiriTompdY

Billede lånt af:

http://polpix.sueddeutsche.com/bild/1.140438.1358170898/640x360/tvdoku-schabowskis-stammeln.jpg

Østblokken i opløsning

I begyndelsen af 1960’erne var den sovjetiske leder Nikita Krustjov sikker på, at socialismen ville begrave kapitalismen. Han var overbevist om, at Østblokkens statskontrollerede planøkonomi ville overvinde Vestens liberalisme. Krustjov døde i 1971 og blev efterfulgt af Leonid Bresjnev. Han var den sidste fra Stalins inderkreds fra 2. verdenskrig, og han døde i starten af 80’erne. Krustjovs og Bresjnevs drømme om at knuse kapitalismen bristede med Bresjnev død. Han blev efterfulgt af et par andre ledere i kortere tidsperioder indtil 1985, hvor Mikhael Gorbatjov kom til magten og ville reformere kommunismen. Han ville gøre kommunismen effektiv ud fra to principper om glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). Glasnost gik ud på, at oplysninger, om hvad skete skete i den private og statslige sektor, skulle være offentligt tilgængeligt. Gorbatjov blev betragtet som en stor del af offentligheden, men offentligheden var stadig i et hvis omfang under kontrollerede forhold. Østblokken fik derfor en form for kontrolleret åbenhed. Perestrojka gik basalt ud på at ændre partiets og statens ledelsesprincipper omkring demokrati. Det blev gjort ved at fremme den samfundsøkonomiske udvikling gennem fornyelse af teknologien og bedre arbejdsdisciplin. Formålet var overordnet at afskaffe de centralistiske principper for økonomien og produktionen. Det var en overvejet proces, at perestrojka og glasnost skulle komme samtidig, for med øget åbenhed og mindre kontrol håbede Gorbatjov at kunne ændre i samfundsøkonomien med den sovjetiske befolknings opbakning.

I hele østblokken tog indbyggerne den nye åbenhed og frihed til sig. Det startede i 1989, hvor Ungarn åbnede grænserne til Østrig, som var en del af Vestblokken. Østtyskere rejste derfor til Ungarn for at komme til Vesttyskland gennem Østrig. Derved blev det nemmere for en østtysker at flygte over til Vesttyskland. Der var i perioden maj til november 1989 mellem 30.000 til 50.000 flygtninge pr. måned, der valgte vejen igennem Ungarn.

Kilder: 

Gelb, Norman: Berlinmurens, Kennedy Khrusjtjov og et oprør i hjertet af Europa. Gyldendal, 1988

DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 1 til 5

Pia Bjørnkjær, Tysklands genforening 1989-1999 kap kap. 2

Billede lånt af:
http://www.altomhistorie.dk/wordpress/wp-content/uploads/2010/05/gorbatjov.jpg

40 års jubilæum

Den sjette og syvende oktober fejrede man i DDR landets 40 års jubilæum i storslået stil. Sovjetunionens leder Mikhael Gorbatjov viste sig i Berlin i denne anledning. Efter russisk skik mødtes Erich Honecker og Gorbatjov hinanden med et kys, som senere er blevet kendt som 'dødskysset', og varslede, at der var forandringer på vej, sammen med Gorbatjov's bemærkninger: 

”Farer venter dem, som ikke reagerer på livet”

”Hvis vi bliver tilbage, straffer livet os med det samme”

Disse citater hentydede til Erich Honeckers konsekvente diktatorstil. Han havde ikke reageret på pres tidligere, men blevet tilbage i troen om, at Stalins kommunisme ville redde folket til sidst. Det havde kørt DDR i sænk, og Gorbatjov advarede nu, om den straf som snart ville komme. 

I dagene før Gorbatjov kom på besøg, blev der fængslet massevis af politiske modstandere for at sikre ro til jubilæet. Alligevel var der massive demonstrationer, men Honecker kunne ikke sætte sig imod med magt, da hele verden var opmærksom på denne begivenhed.

Honecker havde tidligere på året sagt, at muren kunne stå 50 – hvis ikke 100 – år mere, men jubilæet viste, at enden var nær. Hele folket råbte på Gorbatjov som frelser, og der var massevis af demonstrationer i gaderne.  

I Gorbatjovs bog ’Erindringer’ beskriver han besøget i Berlin og hans indtryk af Honecker. Gorbatjov gik ind for reformer og åbenhed, og dette var ikke tilfældet for DDR-lederen. Det beskrives, hvordan Honecker ignorerede forslag til nødvendige reformer og talte om fortidens resultater fremfor at se fremad. Det var denne indstilling, som gjorde, at folket nu protesterede. 

Ved 40 års jubilæet bliver det klart for verden, at Honecker snart må træde tilbage. 

Kilder:

Gorbatjov, Mikhael: Min egen historie © Lindhart 2013

Klos, Michael: DDR 1949-1989 © Frydenlund 2006 (Kap. 4-5)

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_generelt/Tyskland_(Historie)/Tyskland_1933_og_frem?highlight=ddr%20jubil%C3%A6um

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Mennesket/kys

Billede lånt af:
http://www.aerenlund.dk/berlin/images/dodskysset.jpg

Hvad skal der så ske?

Genforeningen af Øst- og Vesttyskland kom forholdsvis hurtigt efter murens fald. Den 3. oktober 1990 blev DDR opløst, og der var nu kun ét land: Forbundsrepublikken Tyskland. Bagrunden, for at denne genforening kunne foregå, var, at den sovjetiske leder Mikhael Gorbatjov i 1987 havde ophævet Brezjnev-doktrinen. Den drejede sig om, at hvis socialismen (kommunismen) i et land oplevede problemer, skulle de andre lande i Sovjetunionen blande sig. Ved at ophæve denne blev det muligt for landene i Østblokken at handle mere frit  og være uafhængige af Sovjet, som tidligere havde invaderet lande som Tjekkoslovakiet (1968) og Ungarn (1956). Derved kunne Østtyskland genforene sig med det kapitalistiske Vesttyskland. Genforeningen bød dog på visse problemstillinger. Først og fremmest skulle styreform og valuta bestemmes. Det blev til demokrati som styreform med markedsøkonomi. Valutaen blev den vesttyske valuta D-mark, som landet havde indtil 2002, hvor euroen blev indført i stedet.

Det gamle DDR trængte stærkt til modernisering. Mange fabrikker blev lukket, og folk blev arbejdsløse på grund af genforeningen. Derfor besluttede mange østtyskere at flytte til Vesttyskland i stedet. Her var der flere jobs og en højere løn. Selvom landet officielt ikke længere var opdelt, var der endnu en imaginær mur. Store områder og bydele i øst blev forladt og revet ned. I årrækken 1970-1980 var der blevet bygget 1,9 millioner lejligheder i betonblokke i Østtyskland. Det var eksempelvis sådanne, der blev lagt øde.   

Herefter blev der indført ekstra skatter i de vesttyske forbundsstater, som skulle gå til at genopbygge Østtyskland. På denne måde forsøgte man at få landet mere homogent. Dog er der gået mere end 20 år, siden muren faldt, og forskellen på levestandard i vest og øst er stadig stor. Fra genforeningen til 2008 flyttede 1,1 millioner østtyskere til Vesttyskland, og antallet er stadigvæk stigende. 
Arbejdsløsheden og andre sociale problemer i Østtyskland gør, at nogle i dag er begyndt at idyllisere tiden, hvor Tyskland var opdelt. Undersøgelser omhandlende Tysklands unge viser i dag, at kun 38,5 % af unge østtyskere ved, at valgene i DDR ikke var demokratiske. Omkring halvdelen af unge vest- og østtyskere tror, at Stasi var en efterretningstjeneste, som i et hvert andet demokratisk land. DDR sørgede rigtigt nok for arbejde til alle, men mange glemmer de 200.000 politiske fanger, der blev anholdt, at der var stærk censur og intet demokrati. Selvom uligheden i Tyskland i dag stadig er stor, er Tyskland dog også blevet et af de mest magtfulde lande i Europa. 

Kilder:

http://www.information.dk/208027

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_82/
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/ungarnsopstanden.htm

Verden i nyeste tid - Thorkil Smitt & Henrik Bonne Larsen © 2008-2009 Systime A/S (Kap. 1-2) 
Flensborg Avis: Soziales Paradies ohne Diktatur © 29.07.2008
Ritzaus Bureau: Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Der var så dejligt i DDR ... © 01.10.2010

Billede lånt fra: 

http://www.tufts.edu/~bmartin/wir1.jpg

Oprør mod SED og ny generalsekretær

Erich Honecker havde været partichef og generalsekretær for DDR siden 1971. Han var stalinist og troede på, at tingene skulle fungere, som på Stalins tid. Mange af hans økonomiske planer slog fejl, så landet efterhånden gik fallit. På trods af den sovjetiske leder Mikhael Gorbatjovs bemærkninger om omstrukturering, fortsatte Honecker i samme stil. 

Derfor måtte han træde tilbage  som generalsekretær den 18. oktober efter 18 år, hvilket var 11 dage efter fejringen af DDR's jubilæum, og den østtyske politiker Egon Krenz blev indsat i stedet. Den officielle begrundelse var sygdom, eftersom han lige havde været indlagt med kræft, men i virkeligheden var det et ’statskup’ (set med Honeckers øjne). Han blev stemt ud af resten af partiet. Grunden var, at protesterne i Berlin og resten af Østtyskland var tiltaget i styrke, lige siden Gorbatjov havde været på besøg. Få dage før havde 1 million mennesker protesteret i Berlin. Partiet følte derfor, at der måtte en drastisk ændring til.

Egon Krenz var dog næppe et drastisk valg, idet han havde været Honeckers tro følge i mange år. Han havde blandt andet været chef for Stasi. Ikke mange østtyskere var begejstrede for den nye partichef, og de tvivlede på, om han ville medføre nogen forandringer. Protesterne fortsatte derfor, og der var ingen hjælp at hente fra Sovjet, da Gorbatjov ikke ville blande sig.   

Erich Honecker måtte efter murens fald forlade DDR, og søgte derfor tilflugt i Sovjetunionen. Da Tyskland blev genforenet, blev han sendt tilbage. Her skulle han hæfte for de dræbte DDR-flygtninge, da han havde haft det øverste ansvar, men slap for fængselsstraf, da han var syg. Han døde i 1994 i Chile.   

Kilder:

Verden i nyeste tid - Thorkil Smitt & Henrik Bonne Larsen © 2008-2009 Systime A/S (Kap. 1-2)  

Ritzaus Bureau: Amlod, Kim: DDRs tidligere stats- og partichef fængsles © 08.11.1999

Klos, Michael: DDR 1949-1989 © Frydenlund 2006 (Kap. 4-5)

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/DDRs_historie/Erich_Honecker

Billede lånt af:

http://multimedia.pol.dk/archive/00535/ERICH_HONECKER_UDLA_535646a.jpg

SED - det eneste valg

På grund af den manglende ytringsfrihed i DDR, lavede østtyskerne blandt andet jokes for at vise sin utilfredshed med styret. Mange østtyskere kendte godt til ideologien bag kommunismen og havde ikke noget imod den kommunistiske styreform. Det, de var utilfredse med, var måden, hvorpå man brugte kommunismen, og at landet var styret af Sovjetunionen. Lederen i DDR skulle godkendes af Sovjetunionens leder, hvilket østtyskerne dog ikke vidste. Der var derfor en vis form for ironi i de jokes, man lavede, som ofte handlede om manglen på forsyninger og socialisme. For hvis ideologien bag kommunismen blev brugt rigtigt, burde det ikke være svært at få fat i varer, og folk burde have ret til at ytre sig, som de ville. Østtyskernes utilfredshed bundede faktisk bare i, at folk selv ville have lov til at vælge. Var man ikke medlem af det kommunistiske parti, kunne man ikke få arbejde eller lejlighed, og muligheden for at få en bil var ikke eksisterende. Østtyskernes frustration voksede på grund af manglende demokrati og frihed. Desuden vidste man, hvor mange varer og goder de havde i Vestberlin. Det gjorde, at der kom mere oprør, og at folk flygtede fra Østberlin.

Grunden til varemanglen skyldes planøkobomi, som de sovjetiske lande havde. Det betød, at det var centralt styret, hvor og hvilke varer der blev produceret, og hvor de skulle sendes hen. Det store problem var dog, at de producerede varer næste aldrig kom de rigtige steder hen. I Vestberlin havde man derimod markedsøkonomi, så man kørte med udbud og efterspørgsel, derfor var der ikke mangel på forsyninger i Vestberlin.

Kilder: 

Verden i nyeste tid fra kold krig til krigen mod terror, Systime a/s 2008-2009 kap. 2

DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 2 til 5

Berlin-muren R. G. GRANT, Flachs ApS 1998 s 11- 52

Billede lånt af: 

http://www.columbia.edu/itc/sipa/U8150/communism/77_med.jpg

Økonomiske muligheder i Vesttyskland

Der var stor forskel på økonomien og levestandarden i DDR og BRD. Dette skyldtes, at lige efter 2. verdenskrig besluttede USA at indføre 'Marshallplanen', som gik ud på at forære adskillige milliarder dollars til Europa. Mange europæiske lande inklusiv Tyskland var ødelagte og fattige på grund af mange års krig. Marshallhjælpen blev derfor uddelt, så landene kunne genopbygges. 
USA havde dog en bagtanke med planen. USA ønskede fri markedsøkonomi, så markedet regulerede sig selv uden statslig indblanding. Derfor ønskede amerikanerne efter krigen at svække kommunismen i Europa, på trods af at de havde kæmpet på samme side med kommunisterne imod nazisterne. Marshallplanen medvirkede til dette, da den gjorde USA populær og desuden satte gang i det amerikanske marked, idet europæerne fik råd til at købe amerikanske produkter og maskiner. Marshallhjælpen var tilgængelig i perioden 1948-1951, hvor i alt 13 milliarder dollars blev givet væk (svarende til 600 mia. DKR i dag).
Sovjetunionen måtte være foruden pengene og takkede desuden på vegne af Østtyskland nej til hjælpen, selvom den blev tilbudt. Dette var allerede dengang med til at optegne grænsen mellem øst og vest.
Marshallhjælpen fik en enorm betydning for den videre udvikling i Vesttyskland og Vesteuropa, selvom den blev givet mange år, før muren faldt. Det var nemmere at skaffe nye produkter, og i 1988 havde 83 husstande ud af 100 en bil. Telefoner, farve-tv og båndoptagere var også udbredt i befolkningens hjem. Derfor kunne vesttyskerne holde arbejdsløsheden lav og levestandarden høj, selvom der var økonomiske kriser i verden, som oliekrisen i 1973, mens muren stod i Tyskland.


Kilder:
Verden i nyeste tid - Thorkil Smitt & Henrik Bonne Larsen © 2008-2009 Systime A/S
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds%C3%B8konomiske_forhold/Marshallplanen
http://www.annefrankguide.net/dk-dk/bronnenbank.asp?oid=101930
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/marshall-planen-european-recovery-program/

Billede lånt fra:
http://photos.state.gov/galleries/usinfo-photo/39/Marshall_Plan_60_Year_Legacy/5.html

Mangel på forsyninger i Øst

Op igennem 70’erne begyndte det at gå lidt bedre for Østtyskland, som ellers havde haft store problemer med økonomien. Arbejdsvilkårene blev bedre, idet arbejdstiden blev kortere, og lønningerne højere. Flere østtyskere fik fjernsyn, køleskabe osv. Modstandere af kommunismen blev ikke forfulgt i samme omfang mere. Huslejen var lav, man var sikker på arbejde, og transporten var billig, hvis man var kommunist. Det gjorde, at mange østtyskere udviklede større fædrelandskærlighed, selvom man i dag mener, at kun hver tiende var helhjertet kommunist.

Mange østtyskere var dog utilfredse med levevilkårene. Manglen på almindelige dagligvarer var en helt normal ting i Østtyskland, hvor eksempelvis en appelsin var en sjældenhed. En østtysker arbejdede i gennemsnit 1,39 timer for 1 kg smør, hvor en vesttysker skulle arbejde 0,36 timer i gennemsnit. Flere Østtyskere havde egentligt penge nok, men på grund af den ringe produktion, var ventetiden på en bil mange år lang. Det var heller ikke normalt at have en telefon i Østtyskland. 7 ud af 100 indbygger havde en telefon, hvor det i Vesttyskland var 92 ud af 100 indbyggere.
I slutningen af 1980'erne var DDR efterhånden ved at gå fallit. Fabrikkerne og maskinerne var forældede, og produktiviteten var en tredjedel af Vesttysklands. Deres penge var mere rationeringsmærker end egentlig valuta, men da der var stor varemangel, rakte det ikke langt. Med sulten og fattigdommen kom uroen og oprøret. Demonstrationerne begyndte for alvor.

Kilder:

Pia Bjørnkjær, Tysklands genforening 1989-1999 kap  4

Verden i nyeste tid fra kold krig til krigen mod terror, Systime a/s 2008-2009 kap. 2

Berlin-muren R. G. GRANT, Flachs ApS 1998 s 30-32

http://blogs.jp.dk/slipfrihedenloes/2009/11/26/murens-fald-matte-komme-ddr-var-bankerot/

Billede lånt af:

http://www.braunschweiger-zeitung.de/img/archiv/crop544586/5647561288-cwide-w472/300-008-2945897-Schlange-i.jpg

Slutningen på 2. verdenskrig

Tyskland erklæres tabere efter 1. verdenskrig og tvinges til at betale enorme krigsskadeerstatninger. Dette ledte til, at folket sultede, og Hitler kom til magten. Derved startede 2. verdenskrig kort fortalt. For at undgå at gentage historiens gang, besluttede man kort tid efter slutningen på 2. verdenskrig at opdele Tyskland i fire besættelseszoner: en engelsk, en fransk, en amerikansk og en sovjetisk. De tre vestlandes zoner fungerede som et samlet land Vesttyskland, mens den sovjetiske del blev et andet land Østtyskland. Berlin lå egentligt på sovjetisk område, men blev delt ind på samme måde med 4 zoner, der fungerede som 2.

Berlins opdelingen skulle være en overgangsløsning, og landet skulle behandles som en økonomisk helhed. På denne måde kunne befolkningen rejse frit mellem Øst- og Vestberlin. Det gik dog skidt for økonomien i Østtyskland, og derfor forsøgte mange at flygte til Vesttyskland.

Det blev gjort gennem Berlin, da det her var forholdsvis nemt. I 1961 blev spændingen stor i byen. SED prøvede at stoppe strømmen af flygtninge mod Vest, samtidige truede Sovjetunionen med krig, hvis det var en nødvendighed for at få de vest-allierede ud af Vestberlin.

Østtyskernes frygt for at den sidste vej ud af Østtyskland skulle lukkes, fik tusindvis af østtysker til at flygte til Vesttyskland hver dag. I alt 1,1 millioner østtyskere nåede at flygte. Natten den 13. august kom der lastvogne kørende gennem Østberlin sammen med en masse østtyske soldater. De hjælpeløse borgere kunne blot kigge på, da soldaterne begyndte at bore huller i asfalten til betonpæle, og satte pigtråd rundt om.  Befolkningen begyndte at samle sig ved hegnet uden helt at vide, hvad der foregik. Det gik dog op for dem, at kommunisterne var ved at spærre vejen til Vestberlin. Østtyskere ledte desperate efter et hul i hegnet de næste par dage, men gradvis begyndte hullerne at være helt lukket. Fire dage efter hegnet blev opført, begyndte opførelsen af ’jerntæppet’, som bestod af pigtråd, minefelter og grænsevagter og gik tværs igennem Europa. Berlinmuren blev bygget, og den kolde krig startede.

Kilder:

Michael Klos, DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte socialisme, Frydenlund 2006 kap. 1

Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt, Verden i nyeste tid fra kold krig til krigen mod terror, Systime A/S 2008-2009, s. 15-21

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/de_allierede

Billede lånt af:

http://lexopen.dk/ord/1/Dresden_2verdenskrig.jpg