tirsdag den 21. januar 2014

SED - det eneste valg


På grund af den manglende ytringsfrihed i DDR, lavede østtyskerne blandt andet jokes for at vise sin utilfredshed med styret. Mange østtyskere kendte godt til ideologien bag kommunismen og havde ikke noget imod den kommunistiske styreform. Det, de var utilfredse med, var måden, hvorpå man brugte kommunismen, og at landet var styret af Sovjetunionen. Lederen i DDR skulle godkendes af Sovjetunionens leder, hvilket østtyskerne dog ikke vidste. Der var derfor en vis form for ironi i de jokes, man lavede, som ofte handlede om manglen på forsyninger og socialisme. For hvis ideologien bag kommunismen blev brugt rigtigt, burde det ikke være svært at få fat i varer, og folk burde have ret til at ytre sig, som de ville. Østtyskernes utilfredshed bundede faktisk bare i, at folk selv ville have lov til at vælge. Var man ikke medlem af det kommunistiske parti, kunne man ikke få arbejde eller lejlighed, og muligheden for at få en bil var ikke eksisterende. Østtyskernes frustration voksede på grund af manglende demokrati og frihed. Desuden vidste man, hvor mange varer og goder de havde i Vestberlin. Det gjorde, at der kom mere oprør, og at folk flygtede fra Østberlin.
Grunden til varemanglen skyldes planøkobomi, som de sovjetiske lande havde. Det betød, at det var centralt styret, hvor og hvilke varer der blev produceret, og hvor de skulle sendes hen. Det store problem var dog, at de producerede varer næste aldrig kom de rigtige steder hen. I Vestberlin havde man derimod markedsøkonomi, så man kørte med udbud og efterspørgsel, derfor var der ikke mangel på forsyninger i Vestberlin.

Kilder: 
Verden i nyeste tid fra kold krig til krigen mod terror, Systime a/s 2008-2009 kap. 2
DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 2 til 5
Berlin-muren R. G. GRANT, Flachs ApS 1998 s 11- 52

Billede lånt af: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar