Østberlin var fuldstændig
statsstyret, eftersom al information, indbyggerne i DDR kunne modtage, var
styret af staten. Østtyskerne kunne altså kun høre bestemte radiokanaler, og i
aviserne var der kun skrevet det, som lederen gerne ville have. Hele DDR var
gennemsyret af censur, og der var ingen ytringsfrihed, så hvis man sagde noget,
der gik imod styret, blev man fængslet. Det hemmelige politi, Stasi var dem,
der primært overvågede samtlige borgere i DDR. Stasi var SED´s (det kommunistiske
parti) hemmelige sikkerheds- og efterretningstjeneste. Stasi var til for at
beskytte SED, ikke østtyskerne. Stasis slogan var partiets "skjold og
sværd", altså med andre ord, blev den østtyske socialisme beskyttet ved
hjælp af overvågning. Stasi havde en masse folk, der var ’uofficielle
medarbejdere’, derved en slags hemmelige agenter, idet de havde pligt til at
underrette, hvad deres koner, søskende eller naboer sagde og gjorde, hvis det udgjorde
en mulig trussel for styret/Stasi. I DDR var det derfor en hverdagsting at føle
sig overvåget.
I 1970’erne voksede Stasi. De
havde ca.100.000 fuldtidsansatte og over 200.000 informationer om person i DDR,
derved var der informationer om mindst hver tredje østtysker. Stasi blev nedlagt
i december 1989, og godt et års tid efter blev alle deres bygninger og materialer
konfiskeret.
I Vesttyskland oplevede man også
overvågning op i gennem 70’erne og begyndelsen af 80’erne, men det var af andre
årsager. Der var en terrorgruppe RAF, som var imod kapitalistiske og imperialistiske
styresystemer. De blev understøttet af Stasi i DDR og havde også mange
sympatisører i vest. De slog mange mennesker ihjel, så set med en Vesttyskers
øjne, var det netop, fordi man gjorde noget ulovligt, at der var overvågning. Dermed
ikke ment, som om de var tilhængere af det.
Gelb, Norman: Berlinmurens, Kennedy Khrusjtjov og et oprør i
hjertet af Europa. Gyldendal, 1988.
DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 3 og
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar