onsdag den 22. januar 2014

Østblokken i opløsning


I begyndelsen af 1960’erne var den sovjetiske leder Nikita Krustjov sikker på, at socialismen ville begrave kapitalismen. Han var overbevist om, at Østblokkens statskontrollerede planøkonomi ville overvinde Vestens liberalisme. Krustjov døde i 1971 og blev efterfulgt af Leonid Bresjnev. Han var den sidste fra Stalins inderkreds fra 2. verdenskrig, og han døde i starten af 80’erne. Krustjovs og Bresjnevs drømme om at knuse kapitalismen bristede med Bresjnev død. Han blev efterfulgt af et par andre ledere i kortere tidsperioder indtil 1985, hvor Mikhael Gorbatjov kom til magten og ville reformere kommunismen. Han ville gøre kommunismen effektiv ud fra to principper om glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). Glasnost gik ud på, at oplysninger, om hvad skete skete i den private og statslige sektor, skulle være offentligt tilgængeligt. Gorbatjov blev betragtet som en stor del af offentligheden, men offentligheden var stadig i et hvis omfang under kontrollerede forhold. Østblokken fik derfor en form for kontrolleret åbenhed. Perestrojka gik basalt ud på at ændre partiets og statens ledelsesprincipper omkring demokrati. Det blev gjort ved at fremme den samfundsøkonomiske udvikling gennem fornyelse af teknologien og bedre arbejdsdisciplin. Formålet var overordnet at afskaffe de centralistiske principper for økonomien og produktionen. Det var en overvejet proces, at perestrojka og glasnost skulle komme samtidig, for med øget åbenhed og mindre kontrol håbede Gorbatjov at kunne ændre i samfundsøkonomien med den sovjetiske befolknings opbakning.
I hele østblokken tog indbyggerne den nye åbenhed og frihed til sig. Det startede i 1989, hvor Ungarn åbnede grænserne til Østrig, som var en del af Vestblokken. Østtyskere rejste derfor til Ungarn for at komme til Vesttyskland gennem Østrig. Derved blev det nemmere for en østtysker at flygte over til Vesttyskland. Der var i perioden maj til november 1989 mellem 30.000 til 50.000 flygtninge pr. måned, der valgte vejen igennem Ungarn.

Kilder: 
Gelb, Norman: Berlinmurens, Kennedy Khrusjtjov og et oprør i hjertet af Europa. Gyldendal, 1988
DDR 1949-2989 – den virkeliggjorte socialisme Frydenlund Kap. 1 til 5
Pia Bjørnkjær, Tysklands genforening 1989-1999 kap kap. 2

Billede lånt af:
http://www.altomhistorie.dk/wordpress/wp-content/uploads/2010/05/gorbatjov.jpg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar