Genforeningen af Øst- og Vesttyskland kom forholdsvis hurtigt
efter murens fald. Den 3. oktober 1990 blev DDR opløst, og der var nu kun ét land:
Forbundsrepublikken Tyskland. Bagrunden, for at denne genforening kunne foregå, var, at den sovjetiske leder Mikhael Gorbatjov
i 1987 havde ophævet Brezjnev-doktrinen. Den drejede sig om, at hvis
socialismen (kommunismen) i et land oplevede problemer, skulle de andre lande i
Sovjetunionen blande sig. Ved at ophæve denne blev det muligt for landene i
Østblokken at handle mere frit og være uafhængige af Sovjet, som tidligere havde invaderet lande som Tjekkoslovakiet (1968) og Ungarn (1956). Derved kunne Østtyskland genforene sig med
det kapitalistiske Vesttyskland. Genforeningen bød dog på visse problemstillinger.
Først og fremmest skulle styreform og valuta bestemmes. Det blev til demokrati som styreform med markedsøkonomi. Valutaen blev den vesttyske valuta D-mark, som landet havde indtil 2002, hvor
euroen blev indført i stedet.
Det gamle DDR trængte stærkt til modernisering. Mange
fabrikker blev lukket, og folk blev arbejdsløse på grund af genforeningen. Derfor
besluttede mange østtyskere at flytte til Vesttyskland i stedet. Her var der
flere jobs og en højere løn. Selvom landet officielt ikke længere var opdelt,
var der endnu en imaginær mur. Store områder og bydele i øst blev forladt og
revet ned. I årrækken 1970-1980 var der blevet bygget 1,9 millioner lejligheder i betonblokke
i Østtyskland. Det var eksempelvis sådanne, der blev lagt øde.
Herefter blev der indført ekstra skatter i de
vesttyske forbundsstater, som skulle gå til at genopbygge Østtyskland. På denne
måde forsøgte man at få landet mere homogent. Dog er der gået mere end 20 år, siden
muren faldt, og forskellen på levestandard i vest og øst er stadig stor. Fra
genforeningen til 2008 flyttede 1,1 millioner østtyskere til Vesttyskland, og antallet er stadigvæk stigende.
Arbejdsløsheden og andre sociale problemer i Østtyskland gør, at nogle i dag er begyndt at idyllisere tiden, hvor Tyskland var opdelt. Undersøgelser omhandlende Tysklands unge viser i dag, at kun 38,5 % af unge østtyskere ved, at valgene i DDR ikke var demokratiske. Omkring halvdelen af unge vest- og østtyskere tror, at Stasi var en efterretningstjeneste, som i et hvert andet demokratisk land. DDR sørgede rigtigt nok for arbejde til alle, men mange glemmer de 200.000 politiske fanger, der blev anholdt, at der var stærk censur og intet demokrati. Selvom uligheden i Tyskland i dag stadig er stor, er Tyskland dog også blevet et af de mest magtfulde lande i Europa.
Arbejdsløsheden og andre sociale problemer i Østtyskland gør, at nogle i dag er begyndt at idyllisere tiden, hvor Tyskland var opdelt. Undersøgelser omhandlende Tysklands unge viser i dag, at kun 38,5 % af unge østtyskere ved, at valgene i DDR ikke var demokratiske. Omkring halvdelen af unge vest- og østtyskere tror, at Stasi var en efterretningstjeneste, som i et hvert andet demokratisk land. DDR sørgede rigtigt nok for arbejde til alle, men mange glemmer de 200.000 politiske fanger, der blev anholdt, at der var stærk censur og intet demokrati. Selvom uligheden i Tyskland i dag stadig er stor, er Tyskland dog også blevet et af de mest magtfulde lande i Europa.
Kilder:
http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_82/
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/ungarnsopstanden.htm
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/ungarnsopstanden.htm
Verden i nyeste tid - Thorkil Smitt & Henrik Bonne Larsen © 2008-2009 Systime A/S (Kap. 1-2)
Flensborg Avis: Soziales Paradies ohne Diktatur © 29.07.2008
Ritzaus Bureau: Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Der var så dejligt i DDR ... © 01.10.2010
Flensborg Avis: Soziales Paradies ohne Diktatur © 29.07.2008
Ritzaus Bureau: Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Der var så dejligt i DDR ... © 01.10.2010
Billede lånt fra:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar